Strømpenisser, klimastrejke og politikere i øjenhøjde
Folketingsvalget afholdes om senest 86 dage. Vi har mødt Flittige Hænder over en omgang håndarbejde, til en snak om, hvad der optager og til tider bekymrer dem.
Tekst af Emilie Jensen og Sofie Valentin
Foto af Mads Frost
Tekst af Emilie Jensen og Sofie Valentin
Foto af Mads Frost
Strømpenisser, klimastrejke og politikere i øjenhøjde
Folketingsvalget afholdes om senest 86 dage. Vi har mødt Flittige Hænder over en omgang håndarbejde, til en snak om, hvad der optager og til tider bekymrer dem.
Tekst af Emilie Jensen og Sofie Valentin
Foto af Mads Frost
Folketingsvalget afholdes om senest 86 dage. Vi har mødt Flittige Hænder over en omgang håndarbejde, til en snak om, hvad der optager og til tider bekymrer dem.
Tekst af Emilie Jensen og Sofie Valentin
Foto af Mads Frost
I en oase af papirsblomster i vindueskarmen, strømpenisser på hylden og gyngende uroer ned fra loftet har en snakkesalig forsamling kvinder slået rødder. I hvert fald for de næste par timer. Hver især sidder de med deres seneste projekt mellem hænderne. Her er det både snak fra hjemmefronten, hjælp til strikkeopskriften og den nybagte kage, der går på rundtur.
Verny Olsen sidder med rundt om bordet. I hendes hænder tager den ene maske den anden. Det samme gør ordene. I de sidste 30 år har hendes søn boet på institution. Han er 52 i dag. I den tid han har boet der, har Verny været vidne til de besparelser, politikere har gennemført på området.
"Politikerne ville heller ikke have et liv, hvor de bare sidder og glor fjernsyn hele weekenden, fordi der ikke er personale til, at man kan gå en tur," siger Verny Olsen.
På samme langside som Verny Olsen sidder Lisbeth Damsgaard. Hendes bekymringer går på, hvordan hun og mange andre skal tilbringe alderdommen, når også plejehjem rammes af besparelser.
"Vi siger alle sammen til hinanden, 'vi håber sandelig ikke, vi ender på et plejehjem'. Det er jo tanker, man gør sig, når man når vores alder. Jeg bekymrer mig om, hvordan skal det ikke blive, når vi når dertil," siger Lisbeth Damsgaard.
Verny Olsen sidder med rundt om bordet. I hendes hænder tager den ene maske den anden. Det samme gør ordene. I de sidste 30 år har hendes søn boet på institution. Han er 52 i dag. I den tid han har boet der, har Verny været vidne til de besparelser, politikere har gennemført på området.
"Politikerne ville heller ikke have et liv, hvor de bare sidder og glor fjernsyn hele weekenden, fordi der ikke er personale til, at man kan gå en tur," siger Verny Olsen.
På samme langside som Verny Olsen sidder Lisbeth Damsgaard. Hendes bekymringer går på, hvordan hun og mange andre skal tilbringe alderdommen, når også plejehjem rammes af besparelser.
"Vi siger alle sammen til hinanden, 'vi håber sandelig ikke, vi ender på et plejehjem'. Det er jo tanker, man gør sig, når man når vores alder. Jeg bekymrer mig om, hvordan skal det ikke blive, når vi når dertil," siger Lisbeth Damsgaard.
I en oase af papirsblomster i vindueskarmen, strømpenisser på hylden og gyngende uroer ned fra loftet har en snakkesalig forsamling kvinder slået rødder. I hvert fald for de næste par timer. Hver især sidder de med deres seneste projekt mellem hænderne. Her er det både snak fra hjemmefronten, hjælp til strikkeopskriften og den nybagte kage, der går på rundtur.
Verny Olsen sidder med rundt om bordet. I hendes hænder tager den ene maske den anden. Det samme gør ordene. I de sidste 30 år har hendes søn boet på institution. Han er 52 i dag. I den tid han har boet der, har Verny været vidne til de besparelser, politikere har gennemført på området.
Verny Olsen sidder med rundt om bordet. I hendes hænder tager den ene maske den anden. Det samme gør ordene. I de sidste 30 år har hendes søn boet på institution. Han er 52 i dag. I den tid han har boet der, har Verny været vidne til de besparelser, politikere har gennemført på området.
"Politikerne ville heller ikke have et liv, hvor de bare sidder og glor fjernsyn hele weekenden, fordi der ikke er personale til, at man kan gå en tur," siger Verny Olsen.
På samme langside som Verny Olsen sidder Lisbeth Damsgaard. Hendes bekymringer går på, hvordan hun og mange andre skal tilbringe alderdommen, når også plejehjem rammes af besparelser.
"Vi siger alle sammen til hinanden, 'vi håber sandelig ikke, vi ender på et plejehjem'. Det er jo tanker, man gør sig, når man når vores alder. Jeg bekymrer mig om, hvordan skal det ikke blive, når vi når dertil," siger Lisbeth Damsgaard.
På samme langside som Verny Olsen sidder Lisbeth Damsgaard. Hendes bekymringer går på, hvordan hun og mange andre skal tilbringe alderdommen, når også plejehjem rammes af besparelser.
"Vi siger alle sammen til hinanden, 'vi håber sandelig ikke, vi ender på et plejehjem'. Det er jo tanker, man gør sig, når man når vores alder. Jeg bekymrer mig om, hvordan skal det ikke blive, når vi når dertil," siger Lisbeth Damsgaard.
 |  |  |
Verny kunne godt ønske sig, at politikerne så resultaterne af de besparelser, der indføres. For når politikerne er på visit rundt i landet, svarer det ikke til den virkelighed, der er. Planlagte besøg fremstiller ikke virkeligheden, mener hun.
"Politikerne skulle ikke bare komme ud en time og melde deres ankomst, de skulle arbejde derude en uge. Så ved de i hvert fald, hvad det er, de sparer på," siger
Verny Olsen.
Hun har svært ved at se, hvad de mange besparelser nytter. Står det til hende, handler det om en omfordeling af midlerne. Det giver ikke mening at skulle spare andre steder for at kunne begrænse besparelserne på en institution, som den hendes søn bor på, så bliver det et valg mellem pest eller kolera.
"Det var lige den gamle venstreorienterede, der kom på banen," klukker Verny.
De andre damer ler med, og så fortier samtalen for et øjeblik. Det er englen, der flyver gennem lokalet. Det er sådan kvinderne beskriver den tavshed, der opstår, når projektet mellem hænderne kræver fuld koncentration.
Det nye ungdomsoprør?
Den 15. marts gik mange tusinde demonstranter verden over på gaderne under den internationale klimastrejke. Bevidstheden omkring klimaet og miljøet er både noget ungdommen, Folketingets partier og kvinderne i Flittige Hænder har
holdninger omkring.
"Jeg synes, man kan mærke, at der er flere unge, der begynder at bekymre sig om miljøet og er parate til at gøre noget for det," siger Lisbeth Damsgaard.
"Politikerne skulle ikke bare komme ud en time og melde deres ankomst, de skulle arbejde derude en uge. Så ved de i hvert fald, hvad det er, de sparer på," siger
Verny Olsen.
Hun har svært ved at se, hvad de mange besparelser nytter. Står det til hende, handler det om en omfordeling af midlerne. Det giver ikke mening at skulle spare andre steder for at kunne begrænse besparelserne på en institution, som den hendes søn bor på, så bliver det et valg mellem pest eller kolera.
"Det var lige den gamle venstreorienterede, der kom på banen," klukker Verny.
De andre damer ler med, og så fortier samtalen for et øjeblik. Det er englen, der flyver gennem lokalet. Det er sådan kvinderne beskriver den tavshed, der opstår, når projektet mellem hænderne kræver fuld koncentration.
Det nye ungdomsoprør?
Den 15. marts gik mange tusinde demonstranter verden over på gaderne under den internationale klimastrejke. Bevidstheden omkring klimaet og miljøet er både noget ungdommen, Folketingets partier og kvinderne i Flittige Hænder har
holdninger omkring.
"Jeg synes, man kan mærke, at der er flere unge, der begynder at bekymre sig om miljøet og er parate til at gøre noget for det," siger Lisbeth Damsgaard.
Verny kunne godt ønske sig, at politikerne så resultaterne af de besparelser, der indføres. For når politikerne er på visit rundt i landet, svarer det ikke til den virkelighed, der er. Planlagte besøg fremstiller ikke virkeligheden, mener hun.
"Politikerne skulle ikke bare komme ud en time og melde deres ankomst, de skulle arbejde derude en uge. Så ved de i hvert fald, hvad det er, de sparer på," siger
Verny Olsen.
Hun har svært ved at se, hvad de mange besparelser nytter. Står det til hende, handler det om en omfordeling af midlerne. Det giver ikke mening at skulle spare andre steder for at kunne begrænse besparelserne på en institution, som den hendes søn bor på, så bliver det et valg mellem pest eller kolera.
"Det var lige den gamle venstreorienterede, der kom på banen," klukker Verny.
"Politikerne skulle ikke bare komme ud en time og melde deres ankomst, de skulle arbejde derude en uge. Så ved de i hvert fald, hvad det er, de sparer på," siger
Verny Olsen.
Hun har svært ved at se, hvad de mange besparelser nytter. Står det til hende, handler det om en omfordeling af midlerne. Det giver ikke mening at skulle spare andre steder for at kunne begrænse besparelserne på en institution, som den hendes søn bor på, så bliver det et valg mellem pest eller kolera.
"Det var lige den gamle venstreorienterede, der kom på banen," klukker Verny.
De andre damer ler med, og så fortier samtalen for et øjeblik. Det er englen, der flyver gennem lokalet. Det er sådan kvinderne beskriver den tavshed, der opstår, når projektet mellem hænderne kræver fuld koncentration.
Det nye ungdomsoprør?
Den 15. marts gik mange tusinde demonstranter verden over på gaderne under den internationale klimastrejke. Bevidstheden omkring klimaet og miljøet er både noget ungdommen, Folketingets partier og kvinderne i Flittige Hænder har
holdninger omkring.
"Jeg synes, man kan mærke, at der er flere unge, der begynder at bekymre sig om miljøet og er parate til at gøre noget for det," siger Lisbeth Damsgaard.
Det nye ungdomsoprør?
Den 15. marts gik mange tusinde demonstranter verden over på gaderne under den internationale klimastrejke. Bevidstheden omkring klimaet og miljøet er både noget ungdommen, Folketingets partier og kvinderne i Flittige Hænder har
holdninger omkring.
"Jeg synes, man kan mærke, at der er flere unge, der begynder at bekymre sig om miljøet og er parate til at gøre noget for det," siger Lisbeth Damsgaard.
 |  |  |
Men kvinderne er også opmærksomme på, hvordan de selv kan påvirke miljøet i den rigtige retning. For dem handler det om, hvilken klode de efterlader sig.
"Jeg synes selv, jeg er miljøbevidst. Selvom det ikke går ud over mig, så går det ud over mine børnebørn og oldebørn, hvis der ikke sker forandring,"
siger Inge Yde.
Rundt om bordet begynder kvinderne at snakke videre om, hvordan de forsøger at skåne miljøet og klimaet mest mulig, og strikkepindene står for en stund stille. En stemme bryder igennem mængden
af sætninger.
"Det er skønt, at der er så mange unge, der demonstrerer. Jeg tænker, om det er det nye ungdomsoprør, der er på vej? Det ville da være dejligt. Så er der håb for fremtiden," siger Verny Olsen.
af sætninger.
"Det er skønt, at der er så mange unge, der demonstrerer. Jeg tænker, om det er det nye ungdomsoprør, der er på vej? Det ville da være dejligt. Så er der håb for fremtiden," siger Verny Olsen.
